Dødsfald
Uanset hvor eller hvornår et dødsfald finder sted, så er man velkommen til at kontakte præsten, for at få en samtale.
Senest to hverdage efter et dødsfald skal dødsfaldet anmeldes.
I den forbindelse skal der udfyldes en dødsanmeldelse på borger.dk.
Det er en god ide at have afdødes sundhedskort og dåbsattest samt evt. vielsesattest klar sammen med andre personlige papirer, i forbindelse med dødsanmeldelsen. Den pårørende, der underskriver anmeldelsen skal også have sit NEM-ID klar, uanset om man selv udfylder anmeldelsen eller bemyndiger bedemandsforretningen til det.